Forældresamarbejde

Vi sætter en stor ære i at inddrage forældrene mest muligt via kommunikation og dialog. Vi ser det meget værdifuldt at der skabes tillid og troværdighed til hinanden i forhold til at skabe en omsorgsfuld og udviklende hverdag for børnene. Vores overordnede værdigrundlag bygger på et godt samarbejde med forældrene, og vi vurderer forældresamarbejdet som altafgørende for det enkelte barns individuelle udviklingsmuligheder og barnets deltagelse i fællesskabet.